01
01
01
01
HARLEY-DAVIDSON CLUB OF DENMARK
distrikt 1, Sjælland
hdcsj.dk / Nyheder i distrikt Sjælland / 2015 / Emneaften d. 20. januar

Emneaften d. 20. januar

Tilbage

Tirsdag d. 20 januar holder vi emneaften...

Danmarkspremiere på filmen "Cuban Harlistas".
En film om Harley-Davidson miljøet i det kommunistiske Cuba, hvor alle Harley'er er fra før revolutionen i 1959.
Filmen præsenteres af journalist fra DR's TV-Avisen, Jørgen Laurvig, der har besøgt Cuba ni gange på Harley, og har været medlem af HDCDK siden 1989.
I løbet af aftenen vil Laurvig også fortælle anekdoter fra sine MC-rejser i USA og Spanien.

 

Mere om Jørgen Laurvig:

Jørgen Laurvig har været journalist i DR-Nyheder siden 1993. Han har beskæftiget sig særligt med Spanien og Latinamerika - specielt Cuba og Mellemamerika.
 
Laurvig har gennem årene lavet reportager om alt fra tyrefægtning og flamenco til terrorbomber og økonomisk sammenbrud til TV-Avisen, Radioavisen, de udenrigspolitiske magasiner Horisont (på DR1) og Verden Ifølge Gram (på P1). Og han har rapporteret live fra brændpunkter.
 
Laurvig taler flydende spansk og efter 15 års ægteskab med en cubaner har han den latinske kultur under huden.
Som foredragsholder krydrer  han underholdende de historiske og aktuelle fakta med personlige anekdoter og skæve vinkler.

 

Husk... Ingen rygning i klubben under emneaftener.... Der vil blive holdt rygepauser i løbet af aftenen.