02.06.2018 Old Time Run - aflyst

AFLYST - PGA MANGLENDE PERSONALE PÅ PLEJEHJEMMET

I traditionens tro besøger vi igen i år et plejecenter, hvor vi kan have en glad dag sammen beboerne. For de beboere der har lyst til en tur bag på en Harley-Davidson, er der mulighed for dette - andre beboere nøjes med at kigge på de mange harleyér, der deltager på dagen. Så kom og giv en beboer en sjov oplevelse og ikke mindst dig selv.. Inden afgang fra plejecentret overrækker vi en lille sum penge til beboerne til brug for en fælles frokost eller en anden fælles ting, som beboerne selv beslutter. Vi slutter dagen af med lidt fest, mad og drikke i klubhuset. Dagen byder desuden på en hyggelig fællestur... Vi glæder os til at se dig og din Harley-Davidson denne dag...

Kl. 09.00 Fælles morgenmad - Roskilde Camping Plads, Baunehøj 7, Veddelev, 4000 Roskilde


Kl. 10.00 Afgang - Fællestur ud i det danske sommerland

Kl. 11.15 Pitstop/opsamling - HD Holbæk, Ringstedvej 112, 4300 Holbæk. Her holder vi en kort pause, hvor der er mulighed for at købe lidt at drikke.

Kl. 12.00 Afgang mod Ringsted

Kl. 13.00 Ankomst til Ortved Plejecenter, Roskildevej 498, 4100 Ringsted. Vi hygger med beboerne og der er mulighed for at komme og deltage i arrangementet, hvis man ikke har været med på fællesturen.

Kl. 15.30 Afgang mod Klubhuset

Kl. 16.15 Ankomst til klubhuset ( Truelstrupvejen 4, 4130 Viby)
             
I klubhuset spiser vi smørebrød fra Bodils Landkøkken til kr. 30,00 pr. stk. og der holdes fest. Øl og vand kan købes i baren til fornuftige priser.

Smørebrød forud bestilles hos Lotte Rydstrøm - sms hvor mange stykker smørebrød du ønsker samt navn og mobilepay 42228838 beløbet inden den 24. maj 2018.

Tovholder og arrangør er Lotte Rydstrøm og Karsten Sonne.